Kommuner

Rige og fattige kommuner


Der skal ikke findes rige og fattige kommuner i hovedstaden. Vi skal skabe mere lighed også mellem kommuner.

 

Det må undre, at en række borgmestre i provinsen er gået til angreb på den ordning, der skal udligne forskellene mellem rige og fattigere kommuner i hovedstadsområdet. Der lyder som om provinsfolkene vil have del i puljen.

 

Men det er ikke et rimeligt krav.

 

I landkommunerne er indtægtsgrundlaget måske lavere end i hovedstaden, men det er udgifterne - især boligudgifterne - sandelig også. Desuden er der mere derude, der bliver afregnet i naturalier, og derfor ikke rigtigt ses på skattegrundlaget!

 

I de store provinsbyer er de rige og fattige kvarterer jo samlet under én hat, og derfor sørger de selv for udligningen inden for kommunen.

 

Vi har ikke en storkøbenhavnsk fælleskommune med halvanden million indbyggere, fordi der bliver langt fra top til bund, og fordi den vil være så uforholdsmæssigt meget større end alle de andre kommuner.

 

Hovedstadsudligningen er der for at sikre, at byrderne alligevel fordeles nogenlunde ligeligt mellem hovedstadsområdets rige og fattige egne og kvarterer.

 

Hovedstadsudligningen er en simpel retfærdighedshandling for de kommuner, der – som Høje-Taastrup og Albertslund – har forholdsvis mange borgere, der er arbejdsløse, syge eller handicappede, eller har store opgaver med integration af nye danskere og få skatteydere med meget høj indtægt:

 

Vi ville ikke have en chance for at give ordentlig kommunal service til borgerne på Vestegnen, hvis ikke vi gennem hovedstadsudligningen fik et betydeligt bidrag fra rigmandsområderne i kommunerne op langs Øresund, hvor de både har meget bedre skattegrundlag og meget færre sociale opgaver at løfte.