Offentlig og privat sundhed

Sygehusbilled3.jpg

For to år siden gik Anders Fogh til valg med et løfte om at give bonus til offentligt ansatte, der gjorde en ekstra indsats.
 
I stedte fyres hundredvis af læger, sygeplejersker og sygehjælpere på Herlev og en række andre offentlige sygehuse, fordi de har gjort en ekstra indsats.  Ventetiderne er kommet ned for livstruende sygdomme og der er sket fremskridt for de ældre, medicinske patienter, der ofte er blevet stedmoderligt behandlet.
 
Der er tale om en massiv selvmodsigelse her. Regeringen har indført en garanti mod lange ventetider. Men nu fyres de ansatte på de offentlige sygehuse, der i færd med at oplyse garantien, fordi der ikke er budget til mere. Imidlertid er det slet ikke sikkert, at der spares en eneste krone ved at fyre. For hvis det offentlige så igen får længere ventetider, så har patienterne har ret til at kræve penge til hurtig behandling på et privat sygehus. 
 
De urimelige fyringer på de offentlige sygehuse er med andre ord endnu et bidrag til regeringens politik fra de sidste otte år med at begrænse det offentlige og forgylde det private sygehusvæsen. Rigsrevisionen har jo også for nylig dokumenteret og kritiseret den daværende sundhedsminister Lars Løkke Rasmussens overbetaling af de private sygehuse.  
 
I dette lys er det en uhørt frækhed af at statsminister Lars Løkke Rasmussen, når har t lægger ansvaret for fyringerne på regionerne. Regionerne har som bekendt ikke egne indtægter; de ikke må opkræve skatter og de er helt afhængige af de regler, regeringen har indført for at give dem penge.
 
Det er regeringen, der bevidst har startet en ond cirkel, hvor især folk med lidt bedre indtægter tilskyndes til at trække væk det offentlige og i stigende grad forlade sig på private sundhedsforsikringer. I takt hermed svækkes deres interesse i over skatterne at betale til et ordentligt, fælles sundhedsvæsen.  Danmark risikerer at bevæge sig ind i dét morads, som Obama af al kraft prøver at komme ud af i USA.
 
Uanset deres besværgelser er jeg overbevist om, at Løkke & Co i 2010 vil tage endnu flere til privatisering både af drift og betaling af dét, vi hidtil har betalt til i fællesskab over skatterne. For regeringen har selv lavet hul i statskassen. I tre omgange - før folketingsvalgene i 2005, 2007 og nu igen op til det kommende valg – har den uddelt skattelettelser - især til velhaverne. Det efterlader et kæmpe hul. Og hullet skal ifølge Lene Espersen og Lars Løkke lukkes ved at kræve nulvækst i kommunerne. Men med flere ældre og flere børn betyder nulvækst ringere service og højere brugerbetaling. Det er den asociale regning for skattelettelserne.
 
 
 
 
 

Powered by Drupal - Design by Anders Dybdal