Jeg har altid været uhyre kritisk over for stjernekrigsprojekter - også det enorme Bush-projekt for et missilskjold, der skulle have base i Polen og radar i Tjekkiet.
 
I min tid som udenrigsminister udtrykte jeg denne kritik over for Bush-regeringen: Projektet kunne udløse et nyt, helt uoverskueligt rustningskapløb. Uanset at USA hævdede, at missilskjoldet hverken var rettet mod Rusland eller Kina, så vil hverken den tidligere russiske eller den kommende kinesiske supermagt passivt acceptere et amerikansk våbenprogram, som de tolker som en bestræbelse på at opnå egen usårlighed og dermed frihed til at angribe uden risiko for gengældelse. Rustningskapløb udløses af modpartens frygt og standses ikke af besværgelser.
 
Derfor er det overordentlig glædeligt, at præsident Barack Obama fulgte sit instinkt og skrottede Bush' store missilskjold. I stedet satses på det relevante - og teknologisk mulige - nemlig et langt mindre ambitiøst våbensystem, der kan gøre det urealistisk for det nuværende regime i Iran at true med raketangreb.
Det er en skelsættende beslutning, som Obama har taget. Det "store missilskjold" havde potentialet til ufatteligt store ny militærudgifter i det 21. århundrede - også fordi det ville kræve ufatteligt mange milliarder dollars blot at sandsynliggøre, at det kunne virke.
 
Obamas beslutning om at skrotte missilskjoldet burde efter min mening i sig selv være grund nok til at give ham Nobels fredspris, som den militante højrefløj i USA sammen med ekstremisterne Søren Pind og Søren Espersen i Danmark er så forargede over, at han har fået.
 
Jeg støtter fredsprisen til Obama så meget mere, som jeg forventer, at beslutningen om missilskjoldet kun er den første af en række opgør med de mest vilde ambitioner hos dét militær-industrielle kompleks, der ville tjene store penge på fortsat oprustning.
 
Præsidenten har sat en dagsorden for troværdige rustningsbegrænsningsaftaler med verdens andre store magter ved forståelse med Rusland om en større nedskæring i begge parters antal atomsprænghoveder. Målet om at arbejde hen mod en helt atomvåbenfri verden er sat op og har vundet engageret tilslutning i FN.
 
Det er en stor befrielse, at USA's præsident sætter en kurs, der kan frigøre ressourcer fra oprustning og sætte dem ind på løsningen af verdens store udfordringer med klimaforandring, ulighed og fattigdom.