DANSK FOLKEPARTIS leder er god til iscenesættelse. Og hun er unægtelig interessant, så længe en borgerlig regering danser efter hendes pibe.
Men det er løgn, når hun prøver at sælge sig selv som den sande forsvarer af de værdier og holdninger, der var Socialdemokraternes for 50 år siden.
DF's succes har netop at gøre med, at partiet med held har sløret sin sande identitet.
Man giver den som den' lille mands' repræsentant, men forgylder de rige, mens de fattige i bedste fald må nøjes med smuler.
Medierne har kun i ringe grad revet masken af og afsløret dobbeltspillet.
 
HVERT ÅR ved finanslovsforhandlingen er der en aftalt drejebog, hvor DF skal kræve og få en forhøjelse af ældrechecken.
Derved får partiet et ' socialt' alibi. Meningen er, at DF på den konto skal tage nogle gamle S-stemmer - og dermed bidrage til at fastholde det borgerlige flertal! Men sandheden er, at det, DF sikrer pensionisterne og andre udsatte grupper, er pebernødder ved siden af de skattelettelser, partiet gennem otte år har sikret de mest velbjærgede.
Bankdirektøren, der får 5 mio. kr. i løn for at have skabt finanskrise, får næste år lettet sin skat med 300.000 kr. Pensionisten får 2.000 kr., der snart ædes op af højere afgifter.
 
DF HAR også hele vejen igennem støttet Lars Løkke Rasmussens privatiseringsfelttog i sygehusvæsnet, hvor overbetaling af de private sygehuse giver dem råd til - til skade for den lille mand - at trække højt uddannede nøglemedarbejdere væk fra det offentlige sygehusvæsen.
Nu tjener overlæger på privatsygehuse næsten fire gange så meget som i det offentlige. Med deres 4 mio. om året får de næste år en skattelettelse på 240.000 kr.
Men ventelisterne til operationer er ikke blevet kortere.
Forebyggelsen og psykiatrien svigtes. De ældre medicinske patienter har ikke fået bedre forhold. Mange kommuner må skære ned på hjemmehjælpstimerne.
 
IKKE NOK med det. DF har glad lagt stemmer til en uansvarlig økonomisk politik, der pressede ejendomspriser og aktiekurser op i syge højder og bragte mange i ulykke, da boblen brast. DF har - ved gang på gang at stemme for ufinansierede skattelettelser - undergravet velfærdssamfundets fi-nansiering. Det ser vi for alvor nu, når arbejdsløsheden eksploderer, og et enormt hul har åbnet sig i den statskasse, der for to-tre år bugnede af engangsindtægter fra bobleøkonomien.
S og SF har fremlagt forslag til en ægte velfærdspolitik, der løfter det fælles sundhedsvæsen, folkeskolen og uddannelserne.
Og som finansierer det krone for krone - især ved bidrag fra dem, der har tjent på de sidste otte års asociale skattepolitik.
 
LIGESOM DER aldrig har eksisteret et Socialdemokrati, der under falsk flag undergravede velfærdssamfundet og den solidariske byrdefordeling, så har der heller aldrig eksisteret et Socialdemokrati, der som DF taler ned til fordom og frygt for forandring: DF har hele sin levetid systematisk søgt at profitere på mange menneskers forståelige bekymring for det fremmede (EU), for de fremmede (indvandrerne) og for fremtiden.
Det giver stemmer og ind-flydelse. Men det bidrager til dæmonisering og til fatalt at skabe og forstærke problemer og konflikter i stedet for at løse dem.
DF ved udmærket, at vi er og bliver en del af det europæiske samarbejde, og at det er i Danmarks interesse. Men de siger noget andet, fordi der er stemmer i det. Især efter at stort set alle andre - også SF - har anerkendt EU.
DF ved udmærket, at den systematiske måde, hvorpå de mobiliserer frygt for muslimer, modvirker integration og skærper angst og modsætninger og - fordi VK lader sig trække med hele vejen - slider på anstændigheden i det danske samfund. DF gør det, fordi der er stemmer i det.
 
JEG TROR også, at DF-ledelsen ved, at der eksisterer et alvorligt klimaproblem. Det helt overvældende flertal af verdens videnskabsmænd og regeringer peger på, at vi står med trusler om uoverskuelige oversvømmelser, sultkatastrofer og nye krige i kommende generationer, hvis vi ikke handler nu. Vi skal forandre meget i vores nuværende livsform, hvis problemerne skal under kontrol.
Men alligevel går DF til Lomborgs og Thor Pedersens brigade og fornægter kynisk problemets alvor. Det gør man naturligvis igen, fordi der er stemmer i at være eneste parti, der nærer illusionen om, at vi ikke behøver at gøre noget og ikke behøver at yde noget.
Det giver dansk politik et surrealistisk skær, at den regering, der skal være vært for det globale klimatopmøde i december, humper videre med DF som støttebenet, der tramper takten. Forhåbentlig slutter farcen snart. Den er allerede blevet til tragedie for Danmark.
DF har systematisk søgt at profitere på mange menneskers forståelige bekymring for det fremmede (EU), for de fremmede (indvandrerne) og for fremtiden.